Quick Access

Harald Leth (1899-1986)

Harald Leths udgangspunkt var kunstnergruppen Fynboerne samt Karl Isakson, hvis arbejde med farven han blev opmærksom på under et ophold hos Johannes Larsen i 1921. Fra 1923 og til 2. verdenskrig blev Bornholm hans foretrukne arbejdssted om sommeren. Den noget ældre Oluf Høst, med hvem han delte glæden over naturen og dens farver, blev af betydning for hans videre udvikling. Sammen foretog de adskillige rejser, således til Paris i 1925, hvor L. især blev optaget af Paul Cézannes mange gengivelser af bjerget Mont Ste. Victoire og endvidere flere gange til Berlin i årene 1928-30. En kraftfuld Opstilling med visne citroner viser, at han også fik impulser fra Henri Matisse i den hjemlige Tetzen-Lund samling. I 1930rne malede han i Københavns udkant landskaber med køer eller heste, hvori bevægelse og rytme understreges, mens farveskalaen er mere dæmpet end i de bornholmske billeder. Fra væddeløbsbanen, ca. 1935, har livligere farver og en ejendommelig komposition, hvori det ganske nære og bevægelsen til og fra det fjernere betones, samtidig med at fladen respekteres. Hans lune kommer især frem i de hurtige tegninger af dyr og mennesker. I 1934 blev L. medlem af Høstudstillingen, hvor han udstillede til 1943, hvorefter han i en årrække helligede sig virket som kunstskribent. Hans vægtige artikel om Larsen Stevns' koloristiske principper kom i første nummer af Aarstiderne, som han i tidens løb berigede med artikler om tidligere og nulevende kunstnere. I 1944 flyttede L. til Asminderød Mark, hvilket blev skelsættende i hans maleri. Sommerlandskab med skyer i tre versioner og Mand med heste, solnedgang betegner et malerisk gennembrud i 1948, som dog først blev generelt erkendt på udstillingen i Kunstforeningen i 1953. Nu foldede hans koloristiske evner sig ud i fortolkningen af det nære, som udsigten fra hans hus ved solnedgang eller under nattens stjernehimmel. Andre motivkredse var badende kvinder, skovarbejdere med hestevogn, landskaber fra Salling og Thy samt opstillinger. Som naturlyriker var L. beslægtet med Oluf Høst, men i 1930rne havde han også fælles træk med bl.a. Lauritz Hartz, især i den nedstemte kolorit og i brugen af spartel. L.s overgang til de små penselstrøg og det lille billedformat gjorde det muligt for ham at arbejde over hele billedfladen på en gang, så farve og komposition blev en rytmisk helhed. L. fandt sit ståsted på Martsudstillingen og må ses som eksponent for den danske landskabstradition fra Christen Købke over Fynboerne til Edvard Weie.

Set Ascending Direction
per page

Set Ascending Direction
per page