Quick Access

Joakim Skovgaard

Joakim Skovgaard var opvokset i et grundtvigiansk hjem med en klar bevidsthed om sine danske rødder, og han knyttede senere tætte bånd til højskolemiljøet. Han modtog fra barndommen tegneundervisning af faderen P.C.S., og hans tidlige landskabsbilleder var tydeligt afhængige af ham. Under en rejse til Paris i 1880-81 og et par måneders ophold på Leon Bonnats skole, hvor han fik grundlæggende kendskab til den nye naturalistiske malemåde, indtrådte en stilændring, som ses i to billeder med samme motiv Forårsfåreklipning på Lolland fra henholdsvis 1878 og 1881. Den grønlige kolorit erstattedes af franskinspirerede gråtoner. Fransk indflydelse ses også i flere billeder fra Halland. Den endelige frigørelse fra faderens påvirkning skete under Italiensrejsen 1882-84, hvor S. desuden var i Grækenland med Kristian Zahrtmann. Fra opholdet her ledte indtrykkene af Parthenonfrisen og vasemalerier over i S.' monumentale stil i dekorationer på keramiske vaser og i dragtstudier til kirkeudsmykninger. Koloristisk betød opholdet i Rom en impressionistisk påvirkning fra Theodor Philipsen og Rémy Cogger, som gav større lysfylde i maleriet. Efter hjemkomsten udførte S. keramiske arbejder hos J. Wallmann i Utterslev, hvor hans søskende Niels og Suzette og Th. Bindesbøll arbejdede. I denne kreds betonedes det dekorative, uden man helt slap det naturalistiske, og S.' arbejde, især med dyremotiver, førte ham over i skulpturen. Med Th. Bindesbøll udførte han Bjørnespringvandet og dernæst over en årrække Dragespringvandet. Religiøse motiver blev dog en afgørende del af S.' værk. Da han i 1885 udførte tegningerne til Grundtvigs salme Den signede dag, skabtes et hovedværk blandt danske bogillustrationer. Det store billede Englen rører vandet i Bethesda dam, 1888, viser et dramatisk under, udført efter at hans hustru blev helbredt i Rom. I 1890 malede S. Kristus fører røveren i Paradiset, tænkt som altertavle til Mandø Kirke. Det monumentale, dramatiske kæmpebillede Kristus i de dødes rige, 1891-94, vakte ved sin visionære, næsten symbolistiske form megen debat i samtiden. Med disse værker skabtes grundlaget for udsmykningen af Viborg Domkirke. I somrene 1874 og 1875 havde S. arbejdet på F.C. Lunds udsmykning i kirken, og det fik vidtgående betydning, at han da fik kontakt til biskop J. Swane og arkitekt H.B. Storck, som arbejdede med genopførelsen af kirken. Storck og S. udførte i fællesskab et akvareludkast med motiver fra Det gamle testamente til udsmykning af nordre midtskibs væg over rundbuerne, men først da A. Jerndorff i 1890 afslog at give sig i lag med udsmykningen, blev S. opfordret til at påtage sig opgaven. Fra 1895-97 udarbejdede S. sammen med Storck et udkast, hvor hvert motiv er anbragt på den tiltænkte plads i domkirken. Programmet for udsmykningen blev til i samarbejde med biskop Swane. Den begynder på vestvæggen i det nordre sideskib med Adam, der giver dyrene navne, og slutter i apsis med Den velsignende Kristus, omgivet af de saliges skare. Motiverne fra Det gamle testamente er anbragt om sideskibenes vinduer og over midtskibets triforier således, at de symbolsk binder kirkerummet sammen. I tværskib og kor ses motiver fra Det ny testamente. Trods brug af mange hjælpere er udsmykningen resultatet af en mands værk, da S.' overordnede stil er grundlag for helhedsvirkningen. Det er en folkelig billedbibel i Grundtvigsk ånd. Motivisk er S. inspireret af antikken, oldkristen kunst, renæssance og dansk guldalder, mens modellerne til figurerne er fra S.' egen omgangskreds. I 1911 blev der efter S.' udkast opsat 8 lysbærende bronzeengle i skibet med forbillede i den græske statue Vognstyreren i Delfi, i vestgavlen indsattes en glasmosaik med syngende engle, og i 1912-13 blev et nyt træloft i midtskibet bemalet med motiver fra Kristi barndom og profeterne. Udsmykningen af Viborg Domkirke er en af de største opgaver, en dansk kunstner har fået, og den blev til i et forbilledligt samarbejde med trofaste hjælpere, hvor Niels Larsen Stevns indtog førstepladsen. Trods kritik står udsmykningen i dag som et absolut hovedværk i dansk kunst. Ved siden af de store religiøse opgaver fortsatte S. med at male verdslige motiver, bl.a. folkeviser, som han udførte både i gobeliner og som bogillustrationer. S. må betragtes som en hovedskikkelse blandt de kunstnere, som omkring århundredskiftet skabte en dekorativ stil på danske forudsætninger.

Kilde: Weilbachs kunstnerleksikon

There are no products matching the selection.