Karl Bovin (1907-1985)

Karl Bovin malede hovedsagelig landskaber, men især fra hans unge år kendes også portrætter og figurbilleder. I en senere fase udførte han desuden mindre skulpturelle arbejder. Landskabsbilledernes særlige kendetegn er en høj horisont og fravær af figurer, samt en stor følsomhed over for de forskellige vejrfænomener. I de tidligere billeder benyttede B. sig af mørke farver og brede, sluttede former. Kompositionen var enkel, og billederne fik liv og bevægelse ved hjælp af en djærv og fladebetonet rytmik. B.s landskabelige rum var ofte meget stort. Motivisk foretrak han vinter- og efterårsmotiver med pløjemarker og det lille husmandssted. Disse blev gerne hentet i Odsherred, hvor B. i slutningen af 1920rne havde bosat sig sammen med vennen Kaj Ejstrup. Senere kom også malerne Viggo Rørup og Victor Brockdorff dertil, og man arbejdede i nogle år i et kunstnerfællesskab. B. flyttede derefter til Fårevejle Ås, hvor han bosatte sig permanent. Til B.s kunstneriske forbilleder hørte bl.a. Dankvart Dreyer, mens på et senere tidspunkt de franske impressionister, især Claude Monet, fik stor betydning. Samtidig blev B.s palet lysere og penselføringen friere. Han malede nu fortrinsvis sommermotiver med bølgende kornmarker, som i ånd og stemning er beslægtede med fynboernes billeder. Også efterårs- og forårsbillederne blev lettere og mere nuancerede i farven. De brede og sluttede farveflader, som kendetegnede B.s tidlige malestil, blev nu opløst i mindre enheder eller smeltede sammen i en glidende farvebevægelse. Desuden sås en mere detaljeret gengivelse af forgrundsmotiverne, samt en forkærlighed for et mindre og dermed mere intimt landskabsudsnit. Ophold på Skagen i midten af 1950erne bidrog yderligere til en styrkelse af den nye, skitseagtige malemåde og stimulerede B. til anvendelsen af stærkere og mere lysfyldte farver. Ligeledes var rejserne til de arabiske lande, som B. foretog regelmæssigt fra 1956, med til at give lyset en større plads og gennemslagskraft i hans billeder. B. viste i sine rejsebilleder også en stigende interesse for figurgengivelser. Samtidig fik akvarellen en mere central placering i hans produktion. B. var i 1932 medstifter af kunstnersammenslutningen Corner og desuden en markant kunstnerpersonlighed i gruppen af Odsherredmalere.

Kilde: Weilbachs kunstnerleksikon