Ole Kielberg
Ole Kielberg
Ole Kielberg (1911-1985)
Ole Kielbergs tidlige landskaber og portrætter er præget af læreren Aksel Jørgensens stramme billedopbygning. Studierne på Maison Watteau i Paris hos Othon Friesz, Gromaire og Despiau i begyndelsen af 1930rne løsnede op for den lidt stive skoling og befordrede en friere kolorit. Som skildrer af det danske landskab havde han tidligt tilknytning til Odsherred-malere som Karl Bovin, S. Hjorth Nielsen, Victor Brockdorff, Viggo Lørup og Ellen Krause, kunstnere der for de flestes vedkommende senere samledes i Corner. K. er først og fremmest kendt som den lyriske skildrer af det nordsjællandske landskab. Det var specielt naturen omkring Daugløkke ved Humlebæk, der fra 1938 også var det faste holdepunkt i hans tilværelse. Her skildrede han de nære omgivelser, landskabet og Sundet i al slags vejr og på alle tider af året. Der er en indtagende styrke af fortættet atmosfære, lys og intimitet i hans både umiddelbare og jordnære fordybelse i motivet. Dette fortrolige forhold til naturen har således skaffet K. betegnelsen intimist. Mødet med Italiens lys og farver i Rom og Firenze under gentagne ophold fra begyndelsen af 1950erne virkede befrugtende på hans kunst. Hans koloristiske sensibilitet og fornemmelse for lysvirkninger blev skærpet til et mere forenklet og æterisk udtryk. Ud over sin levende begejstring over naturfænomenernes afspejling i landskabet registrede K. også sine medmennesker i figurbilleder og portrætter, der dog udgør en mindre del af hans samlede produktion. Studiet af verdenskunstens gamle mestre var en væsentlig del af K.s arbejde som kunstner, og han kopierede gerne deres værker på sine mange museumsbesøg rundt om i Europa. Gennem sine sidste år, da virkefeltet indskrænkede sig, skabte han en række indtagende nærbilleder af blomster fra haven. Akvarellen og tegningen var for K. ligeværdige med oliemaleriet som medier for hans betagelse af naturens tilskikkelser.
Kilde: Weilbachs kunstnerleksikon